top of page
Konfirmationsfotografering
En konfirmation er en dag, der bliver husket. Men selve dagen går hurtigt.
En konfirmationsfotografering giver jer mulighed for at bevare både stemningen, detaljerne og den, konfirmanden er lige nu.
Lad jer endelig inspirere af nedenstående galleri. Efter galleriet vil I finde flere informationer, priser og svar på ofte stillede spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal man få taget konfirmationsbilleder?
Du kan vælge at få taget konfirmationsbilleder enten på selve dagen eller på en anden dag. Mange vælger en hverdag før eller efter, hvor der er mere ro og bedre tid til fotograferingen – og her får du samtidig 20 % rabat på fotograferingen.
Ønskes fotograferingen på konfirmationsdagen, kan det være en god ide at booke fotograf i god tid, da der er få ledige tider disse dage. Derfor kan man heller ikke være garanteret fotografering lige efter kirken, men jeg kommer gerne forbi i løbet af eftermiddagen, for at fange nogle gode stemninger og fine portrætter af konfirmanden samt familien.
Hvor lang tid tager en konfirmationsfotografering?
En konfirmationsfotografering varer typisk omkring 45 minutter. Det giver god tid til både klassiske portrætter og mere naturlige billeder undervejs. Man kan også sagtens få taget et par billeder med forældre og søskende.
Skal konfirmationsbilleder tages i studie eller udendørs?
Det er helt op til dig. Nogle vælger studie for et enkelt og tidløst udtryk, mens andre foretrækker udendørs fotografering for mere liv og variation i billederne.
Hvor kan jeg få lavet konfirmationsfotografering i Hjørring eller Nordjylland?
Ønsker du klassiske portrætter eller mere naturlige billeder, hvor personligheden får lov til at fylde? Jeg tilbyder konfirmationsfotografering enten i mit studie eller på en lokation vi aftaler i fællesskab. Du er også velkommen til at vælge en lokation, der lige passer til dig, hvad end det er ved vandet, i skoven eller hjemme i haven.
Hvad koster konfirmationsfotografering, og hvad er inkluderet?
Prisen på konfirmationsfotografering starter fra 1.500 kr. for 45 minutters fotografering. Herefter kan du tilkøbe de billeder, du ønsker – både som print og digitale filer. Hvis fotograferingen foregår udenfor Hjørring, tillægges kørsel på 4,5 kr. pr. km. Du kan finde alle mine priser her.
Er der ekstra tillæg ved konfirmationsfotografering?
Ved konfirmationsfotografering gælder der ikke weekendtillæg, men der kan være tillæg i andre tilfælde eksempelvis kørslen, til 4,5 kr pr. km udenfor Hjørring by. Vælger du fotografering på en hverdag, er der som nævnt rabat, dog skal du være opmærksom på, at der efter kl. 16.00 kommer tillæg på +250 kr.
Hvordan booker jeg konfirmationsfotografering?
Hvis du overvejer konfirmationsfotografering, er du velkommen til at tage kontakt og høre mere om mulighederne. Jeg hjælper dig med at finde ud af, om det skal være i studie eller udendørs, og hvad der passer bedst til jer. Du er også velkommen til at kigge forbi studiet og se udvalg af print og rammer – aftal blot tid på forhånd, da jeg ikke altid er til stede.
Fotograf Monica Højer
Vandværksvej 15
9800 Hjørring
Tlf. 93 98 38 78
Mail: fotograf@monicahojer.dk
bottom of page
























